• Uddannelsesinstitutioner bruger kinesisk overvågningsudstyr: »Det er en alvorlig risiko«

    المصدر: BDK Borsnyt / 12 فبراير 2025 05:19:42   America/New_York

    Søndre Campus, som er tilknyttet Københavns Universitet (KU), gør brug af overvågningskameraer fra de kinesiske virksomheder Hikvision og Dahua. Det skriver KøbenhavnLIV. Mediet har også beskrevet, at Københavns Erhvervsakademi (KEA), som blandt andet uddanner studerende i cybersikkerhed, benytter overvågningskameraer fra disse virksomheder. Virksomhederne er delvist ejet af den kinesiske stat, og ifølge kinesisk lovgivning har firmaerne pligt til at udlevere materiale til efterretningstjenester i Kina, hvis kinesiske myndigheder kræver dette, skriver mediet. USA vedtog i 2018 en lov, der forbyder statslige myndigheder at købe materiel fra blandt andet Hikvision på grund af virksomhedens forbindelse til Kina. »Kina er notorisk kendt for datahøst, og det har tidligere været påvist en risiko forbundet med bruges af disse kameraer. Jeg vil vurdere, at det er en alvorlig risiko, Københavns Universitet løber,« siger Sofie Freja Christensen til KøbenhavnLIV. Efter at historien er blevet udgivet, har KU besluttet at udskifte kameraerne, men slår samtidig fast, at de pågældende kameraer er på et lukket netværk, som er sikret med en firewall. Udskifter kameraer, selvom de »ikke udgør en sikkerhedsrisiko« Oplysningerne har ført til, at studerende på KU har rettet en skarp kritik mod KU, og har vakt bekymring på Christiansborg. Tilbage i 2022 gav Rigspolitiet udtryk for, at de ikke var trygge ved, at der i flere danske kommuner er opsat kameraer fra kinesiske producenter. Det gjorde de i to folketingssvar. »Rigspolitiet er opmærksom på, at der kan være en sikkerhedsrisiko, idet det generelt ikke er muligt at garantere, at kameraer ikke indeholder skjulte adgange,« skrev Rigspolitiet blandt andet. Her var frygten netop, at kinesiske myndigheder har digital adgang til kameraerne via en skjult adgang eller en slags digital bagdør. Politiets Efterretningstjeneste er bekendt med »konkrete sårbarheder« ved to specifikke kameraer fra producenten Hikvision. Det fremgår af en sikkerhedsvurdering, som TV 2 Østjylland tidligere har fået aktindsigt i. I august 2024 meddelte Vejdirektoratet, at kameraer fra det kinesiske firma Hikvision skulle skiftes ud på grund af cybersikkerhed. Det skete, efter at Vejdirektoratet havde købt over 170 nye kameraer fra den kinesiske virksomhed. Men på et halvt år er blot 22 ud af de 421 kameraer fra den kinesiske producent blevet fjernet på landsplan, oplyste Vejdirektoratet for nylig til KøbenhavnLIV. https://www.berlingske.dk/metropol/uddannelsesinstitutioner-bruger-kinesisk-overvaagningsudstyr-det-er-en
شارك على،